Glasfabrik Nizbor

Turens varighed 4 timer

4 timer | Udflugt

 

Vi skal besøge glasværket i den lille by Nižbor, som ligger ca. 40 km sydvest for Prag.

Glasværket er familieejet og -drevet, og man er meget stolte af den traditionsrige produktion, hvor alt er lavet på den gamle måde i hånden>

Vi skal på rundvisning og se den imponerende produktion, hvor vi bl.a. skal se glaspusterne i funktion, slibningshallen og kvalitetskontrollen.

Glasarbejderne tager den 1450 grader varme glasmasse ud af smelteovnene og puster den ned i støbeformene, hvorefter andre medarbejdere bærer emnerne hen til køleovnen, hvor det køler ned til stuetemperaturer.

Derefter kommer vi forbi den første kvalitetskontrol, hvor det overflødige glas bliver skåret væk, og hvor de emner, der er for skæve, eller hvor der for mange bobler, bliver kasseret. Det kasserede glas bliver knust og genbrugt i smelteovnene.

Dernæst på rundvisningen skal vi besøge slibehallen for at se de fine mønstre blive slebet. Når man har set, hvor mange gange der skal vendes og drejes for at få lavet de mange hundrede slibninger på hvert enkelt emne, forstår man meget bedre, hvorfor krystal er så dyrt.

Til sidst er der mulighed for at købe sig en forfriskning i cafeteriet eller handle krystal i fabriksudsalget, hvor priserne er betragteligt lavere end i Prag.

Kommentarer